Værktøjerne bag billedtjek: søgning, metadata og sammenligning

Når en redaktion får et billede ind, kommer der som regel en historie med: hvem der har taget det, hvor det er fra, og hvorfor det er vigtigt. I undervisningen lærer du at lægge historien til side i første omgang og kigge på selve billedet. Hvad kan du se uden at tolke? Skilte, bygninger, vejrforhold, skygger, tøj, køretøjer og sprog på plakater giver alle spor, som du kan skrive ned, før du søger noget som helst.

Den nøgterne beskrivelse bliver dit arbejdsdokument. Du noterer, hvad der er synligt, hvad der kun er antydet, og hvad du ikke kan afgøre. Den disciplin gør senere søgninger langt mere præcise, fordi du søger efter konkrete detaljer og ikke efter en påstand om, hvad billedet skal forestille.

Vi øver det på billeder, der er kommet til os uden afsender, så du vænner dig til, at et billede uden kontekst stadig kan sige en del, hvis du læser det i ro og mag.

• Beskriv kun det, du kan se
• Skriv usikre detaljer i en separat kolonne
• Gem originalfilen uændret, og arbejd på en kopi

Omvendt billedsøgning er ofte det første værktøj, du tager frem, men det er ikke et facit. Du uploader billedet eller en udsnitsbeskæring og får vist, hvor lignende billeder dukker op på nettet. Det vigtige er at finde den ældste forekomst. Hvis et billede, der angiveligt er taget i går, allerede lå på en blog for flere år siden, har du fundet noget væsentligt.

I kurset lærer du at søge med flere udsnit af samme billede, fordi et udsnit af en baggrund eller en detalje i hjørnet kan give helt andre resultater end hele motivet. Du lærer også at prøve flere søgetjenester efter hinanden, da de indekserer forskellige dele af nettet, og at spejlvende billedet, hvis det mistænkes for at være vendt for at undgå opdagelse.

Hver søgning føres ind i en kort log med dato, tjeneste og resultat. Den log bliver en del af bevismappen, så en kollega kan gentage dit arbejde og nå samme sted.

• Søg med både helbillede og udsnit
• Brug mere end én søgetjeneste
• Notér dato og resultat for hver søgning

Mange billeder indeholder skjulte oplysninger om kameratype, tidspunkt, indstillinger og nogle gange position. Dem kan du læse med frit tilgængelige værktøjer til metadata. Men vi advarer tidligt i forløbet mod at stole blindt på dem. Sociale platforme fjerner som regel metadata, når billeder uploades, og oplysningerne kan redigeres af alle med den rette viden.

Derfor behandler vi metadata som et spor og ikke som et bevis. Hvis tidspunktet i filen passer med det, du har fundet på anden vis, styrker det din sag. Hvis filen er helt tom, er det i sig selv ikke mistænkeligt, men det betyder, at du må støtte dig til andre metoder.

Du lærer at sammenholde metadata med det, billedet viser. Viser filen en dato i juli, men træerne på billedet er afløvede, har du et spørgsmål, du skal følge op på, før du går videre.

• Metadata kan mangle eller være ændret
• Sammenhold altid med billedets indhold
• Gem en kopi af oplysningerne, før du arbejder videre

Når søgning og metadata ikke rækker, kommer sammenligningen. Du finder kort, satellitbilleder, gadebilleder eller andre optagelser fra samme sted og lægger dem ved siden af det, du undersøger. Bygningskonturer, vejforløb, master, skilte og landskabets linjer kan sammen pege på et bestemt sted, selv når intet er skrevet på billedet.

For tid gælder det samme princip. Skyggernes retning og længde, vejret, byggeri under opførelse og årstidens tegn kan indsnævre, hvornår en optagelse er lavet. Vi arbejder med at angive et interval frem for et nøjagtigt øjeblik, når kilderne ikke kan bære mere, og du lærer at skrive netop så sikkert, som materialet tillader.

Øvelserne foregår på materiale, der er kendt af instruktørerne, så du bagefter kan se, hvilke spor du fandt, og hvilke du overså.

• Find mindst to uafhængige holdepunkter
• Angiv hellere et interval end et falsk præcist tidspunkt
• Skriv, hvad der stadig er uafklaret

En video er mange billeder efter hinanden, og det giver både flere spor og flere muligheder for manipulation. Vi lærer dig at tage enkeltbilleder ud af en optagelse og behandle dem som stillbilleder, så du kan bruge de samme søgemetoder. Du lærer også at lytte: sprog, dialekt, lydkulisse og trafik kan være lige så afslørende som det, der er at se.

Vi gennemgår desuden, hvordan du sammenligner en video med andre optagelser af samme begivenhed. Passer vinklerne sammen? Viser flere kilder de samme detaljer på samme tidspunkt? Klip, der springer, eller lyd, der ikke passer til billedet, er grund til at stoppe op og stille spørgsmål til afsenderen.

Til sidst øver du at beskrive dine fund i et sprog, som en redaktør kan bruge: hvad er bekræftet, hvad er sandsynligt, og hvad kan ikke afgøres endnu.

• Udtræk enkeltbilleder og søg på dem
• Lyt til sprog og baggrundslyd
• Sammenlign med andre optagelser af samme begivenhed

Et billedtjek er kun så godt som den dokumentation, der følger med. Vi lægger vægt på, at du undervejs gemmer skærmbilleder, links, tidspunkter for søgning og dine egne overvejelser i en fast rækkefølge. Det gør det muligt for en kollega at kontrollere dit arbejde uden at spørge dig, og det gør det lettere at forklare læseren, hvordan du kom frem til konklusionen.

Dokumentationen hænger tæt sammen med vores arbejde med rettelser. Hvis et billedtjek senere viser sig at være forkert, kan du gå tilbage i din log og se, hvor skridtet gik skævt, i stedet for at gætte. Det er en vane, der koster lidt tid undervejs og sparer meget, når noget skal forklares.

Tjeklisten til billed- og videotjek, som du får udleveret i modulet, samler netop disse trin, så de kan bruges i en travl hverdag.

• Gem links og skærmbilleder med dato
• Skriv dine overvejelser, ikke kun resultatet
• Brug samme struktur hver gang