veritaza Kontakt
← Artikler
Nyt om kurset

Bevismappen som fast del af kurset: sådan arbejder vi med den

I de her uger får modulet om organisering af beviser en tydeligere plads i forløbet. Anne Lund Thomsen forklarer, hvordan en bevismappe bygges, og hvad du selv skal øve.

Anne Lund Thomsen

5 min. læsetid

Bevismappen som fast del af kurset: sådan arbejder vi med den

Hvorfor modulet får mere plads

Når efteråret går i gang, har mange redaktioner flere sager i luften på én gang, og det er netop dér, rodet viser sig. Derfor har vi udvidet modulet om organisering af beviser med flere øvelser og et fast arbejdsark, som du kan tage med ind i din egen hverdag.

Jeg underviser i rettelser og arbejdsgange, og jeg ser det samme mønster igen og igen: Verifikationen var god, men ingen kunne bagefter se, hvad der var tjekket, af hvem og hvornår. Et godt resultat, der ikke kan dokumenteres, er svært at forsvare over for en kollega, en redaktør eller en læser.

Modulet handler derfor ikke om at samle mest muligt materiale. Det handler om at bygge en overskuelig bevismappe med kilder, datoer og noter, så andre kan følge dit arbejde uden at ringe til dig for at få forklaringen.

Hvad en bevismappe består af

En bevismappe er ikke en bunke skærmbilleder i en mappe på skrivebordet. Hos os består den af en kort beskrivelse af den påstand, du undersøger, en liste over de kilder, du har brugt, og en note til hver kilde om, hvad den viser, og hvad den ikke viser.

Hver kilde får en dato for, hvornår du fandt den, og en angivelse af, om det er en primær kilde eller et referat af en anden. Den skelnen lyder lille, men den afgør ofte, hvor tungt et bevis vejer, når du skal stå inde for en formulering.

Til sidst skriver du en kort konklusion med dit eget forbehold. Hvis noget stadig er uafklaret, står det tydeligt i mappen, så den næste person ikke tror, at sagen er lukket.

  • Påstanden formuleret i én sætning
  • Kilder med dato for fund og type
  • Note om, hvad kilden viser og ikke viser
  • Åbne spørgsmål og forbehold

Øvelsen, du arbejder med

I øvelsen får du et kort materiale med flere påstande, nogle dokumenter og et par uklare oplysninger. Din opgave er at vælge én påstand og bygge en bevismappe, som en kollega kan åbne uden forklaring og stadig forstå dit arbejde.

Du bruger en fast skabelon, men du må selv beslutte rækkefølgen og navngivningen af filerne. Det er ofte her, de første fejl opstår: filnavne uden dato, noter uden kilde og links, der ikke længere virker, når man vender tilbage.

Bagefter bytter du mappe med en anden deltager og forsøger at følge vedkommendes spor. Det er en ærlig prøve på, om strukturen holder, og den viser hurtigt, hvilke dele af din mappe der kun giver mening for dig selv.

Små vaner, der gør forskellen

Mange af de bedste vaner er næsten kedelige. Gem en kopi af en side, før du citerer den, for sider ændrer sig, og et link kan forsvinde. Notér med det samme, hvor et tal kommer fra, i stedet for at love dig selv at finde det igen senere.

Navngiv filer ens, så de kan sorteres: dato først, derefter kilde og et par ord om indholdet. Det tager få sekunder, men sparer lang tid, når en sag skal genoptages efter en uge eller en måned.

Skriv også dine fejlslutninger ned. Hvis du først troede, at et dokument var fra 2019, og senere opdagede, at det var fra 2021, er den korrektion en del af sporet. Den gør mappen mere troværdig, ikke mindre.

  • Gem kopi af siden, ikke kun linket
  • Notér kilden til hvert tal med det samme
  • Brug ensartede filnavne med dato først

Sådan hænger det sammen med resten af kurset

Organisering af beviser bygger videre på kildevurdering og verifikation af påstande. Du har allerede lært at afgøre, hvem en kilde er, og hvad der kan bekræftes. Her lærer du at gøre det synligt for andre.

Modulet fører også frem mod arbejdet med rettelser og åbenhed. Hvis en bevismappe er i orden, er en rettelse langt lettere at skrive, fordi du kan se præcis, hvor i kæden fejlen opstod, og hvad der skal ændres.

Du behøver ikke særlige programmer. En almindelig mappestruktur, et regneark eller et tekstdokument rækker langt, og skabelonen kan tilpasses det, din redaktion allerede bruger.

Det kan du forvente at kunne bagefter

Efter modulet kan du opbygge en bevismappe til en enkelt påstand fra bunden og forklare dine valg for en kollega. Du kan skelne mellem primære og afledte kilder i dine noter og sætte datoer på det, du har fundet.

Du kan også gennemgå en andens mappe og pege på, hvor sporet bliver uklart. Det er en nyttig færdighed på en redaktion, hvor flere ofte arbejder på samme sag og skal kunne overtage hinandens arbejde.

Vi lover ikke, at du bliver fejlfri. Men du får en metode, der gør fejl lettere at finde, og et arbejde, der er til at gennemskue for andre end dig selv.

En bevismappe er ikke bureaukrati, men en form for ærlighed over for dem, der skal bruge dit arbejde efter dig. I de kommende uger kan du prøve øvelsen i modulet og se, hvor din egen struktur holder, og hvor den svigter. Start småt, med én påstand og én mappe, og byg vanerne op derfra.

Om skribenten

Anne Lund Thomsen

Instruktør, rettelser og arbejdsgange

Anne hjælper redaktioner med at indføre klare rettelsesprocedurer og tjeklister, der er til at bruge i en travl hverdag.

Læs også

  1. Værktøjerne bag billedtjek: søgning, metadata og sammenligning

    Anne gennemgår de metoder, vi bruger, når et billede eller en video skal placeres i tid og sted: omvendt søgning, metadata og systematisk sammenligning af optagelser.

  2. Hvad faktatjek i redaktionens hverdag koster, og hvad der driver prisen

    En ærlig gennemgang af, hvad det koster at indføre tjeklister, rollefordeling og tidsrammer i en travl redaktion, og hvilke valg der gør forløbet dyrere eller billigere.